telemeterskivene er nærmest flygende avansert antenner som bl a tar inn menneskenes tanker i 2veis komm.

about the remote controlled telemeterdisks  |  om 'telemeter-skivene'

norsk-dansk lenger ned her ↓ →




...Now, to my great excitement, I saw here twelve small disks lined up in two rows on opposite sides of the ship. I guessed immediately that these were the registering disks or small, remotely controlled devices sent out by the mother ships for close observation. They were about three feet in diameter, of shiny, smooth material, and shaped rather like two shallow plates, or hub-caps, turned upside down and joined at the rims so that the central part was a few inches thick. I learned, however, that such disks varied in size from about ten inches to twelve feet in diameter, depending on the amount of equipment carried. As I have stated elsewhere, they contained highly sensitive apparatus which not only guided each little Saucer perfectly in its desired path of flight, but also transmitted back to the Mother Ship full information on every kind of vibration-rate taking place in the area under observation.

Vibration rates cover a large field of waves pertaining to sound, radio, light — and even thought waves; all of these could be monitored back to the parent craft for recording and analysis. Technically, perhaps, these small disks were the finest feat of interplanetary engineering I had yet seen. (more/clipped from)

(audio-extr.including this part/clip)

....Nu så jeg med stor spennning, at der her stod tolv små skiver opmarcheret i to rækker på hver sin side af skibet. Jeg gættede straks på, at dette var de registrerende skiver eller små, fjernstyrede indretninger, der bliver sendt ud fra moderskibene for at observere på nært hold. De var Ca. 90 cm i diameter, lavet af et skinnende og glat materiale, og af form lignede de nærmest to flade tallerkener eller hjulkapsler, der var lagt sammen og fastgjort kant til kant, så at den centrale del blev nogle centimeter tyk. Jeg fik imidlertid at vide, at sådanne skiver varierede i størrelse fra Ca. 25 cm til 350 cm i diameter, afhængigt af det udstyr, de skulle medføre. Som jeg allerede har fortalt andetsteds, indeholdt de meget følsomme apparater, der ikke blot styrede hver enkelt lille telemeterskive perfekt i den ønskede flyveretning, men også tilbagesendte fuldstændige oplysninger om enhver slags vibration, der fandt sted i det område, der blev underkastet observation.

Begrebet vibrationer dækker et stort område, idet det omfatter både lyd, radio, lys, ja selv tankebølger; alle disse bølger kan ledes tilbage til moderskibet for at blive registreret og analyseret. I teknisk henseende var disse små skiver måske det fineste eksempel på interplanetarisk ingeniørkunst, som jeg endnu havde set; thi foruden de funktioner, jeg har opregnet, kunne de også bringes til opløsning, dersom de kom ud af kontrol og stod i fare for at falde ned på Jorden; dette kunne enten ske hurtigt ved hjælp af en slags eksplosion, eller dersom liv eller ejendom på Jorden var udsat for
fare, kunne det ske gennem en gradvis opløsningsproces. Disse små vidundere stod nu på række på et stort bord på begge sider af rummet, idet de hvilede i en slags rille. I moderskibets væg og direkte bag hver skive var der en port eller en faldlem, der var stor nok til, at de kunne glide ud igennem dem. Da vi kom ind i laboratoriet, var alle lemmene imidlertid lukkede. Jeg tvang mine øjne bort fra dem et øjeblik og gav mig tid til at se mig om i rummet. Jeg lagde mærke til, at skinnerne og skinnelejet i udslusningstunnelen for de små rumskibe gik ned gennem loftet i den anden ende af rummet og fortsatte ned gennem gulvet. Idet jeg lod mit blik glide tilbage til skiverne, så jeg et langt kontrolbord, der var indbygget i den forreste del af de borde, som skiverne stod på.


Da vi først kom ind i dette rum, så jeg ingen stole; men idet de seks kvinder indtog deres pladser foran kontrolbordene, hævede nogle små, taburet-lignende sæder sig lydløst op fra gulvet, antagelig efter et tryk på en fodpedal.


Disse kontrolborde var lidt forskellige fra andre, jeg havde set, og jeg kan ikke sige med sikkerhed, om der sad små trykknapper i fordybninger i bordene, eller om kontrolbordene blev betjent ved hjælp af tangenter som på et orgel. Da kvinderne først havde taget plads,
arbejdede de meget hurtigt, idet deres smidige fingre for hen over instrumenterne, medens de fodrede de ventende skiver med instruktioner og flyvedata. Jeg husker, at jeg bemærkede ligheden med seks kvinder, der spiller en lydløs koncert ved hjælp af fagter. Når en skive havde modtaget sine fuldstændige ”instruktioner“, var det fængslende at se, hvordan en af faldlemmene åbnede sig og skiven behændigt gled ud gennem åbningen og ud gennem luftsluser, før den susede af sted ud i det ydre rum på sin mission.
(mer)

‘George Adamski and the Toughest Job in the World’-link

George Adamski: A Herald for the Space Brothers - Book Review